REGNSKABSASSISTENT

REGNSKABSASSISTENT TIL ULLERUP EJENDOMSADMINISTRATION

Ullerup Ejendomsadministration, er en hurtigt voksende virksomhed, der tilbyder administration af ejendomme og bogholderservice. Virksomheden har adresse i Fredericia, og de har rigtigt travlt! Derfor søger de nu en erfaren regnskabsassistent, der kan indgå i et stærkt team med solide erfaringer og kompetencer.

Du får en vigtig og spændende arbejdsdag med fokus på flere af de forskellige opgaver der ligger i en økonomifunktion. Dine arbejdsopgaver vil spænde vidt, lige fra ansvaret for det daglige bogholderi til månedsafslutning og kontakt til kunder, revisor og andre eksterne samarbejdspartnere. Stillingen er alsidig med et relativt bredt ansvarsområde og gode muligheder for at tilrettelægge din egen arbejdsdag, og indebærer en stor del af frihed under ansvar. Du kommer lejlighedsvis til at besøge dine kundevirksomheder, og i nogle tilfælde også arbejde “In-house” hos enkelte af dine kunder. Så er du en teamplayer, der har styr på tallene, og måske erfaring med ejendomsadministration, så er du sandsynligvis lige den person vi leder efter.

Det tilbydes du:

Du kommer til at indgå i et team af fagligt dygtige kolleger, i en mindre virksomhed med en uformel omgangstone og ”højt til loftet”. Som Regnskabsassistent hos Ullerup Ejendomsadministration, får du ansvaret for din egen kundeportefølje og du skal derfor have solid viden inden for regnskab og bogholderi. Dine opgaver bliver alsidige, og omfatter eks. at lave løbende bogføring og regnskab for kunder, og herudover kommer du til at udføre ejendomsadministrative opgaver, ligesom du skal have telefonisk og mail kontakt med kunder, lejere, udlejere, revisorer osv. Du refererer til virksomhedens ejer, og bogholderimæssigt kommer du til at referere til dine kunder.

Dine væsentligste arbejdsopgaver bliver:

Udføre løbende bogføring for dine kunder

• Afstemme og afslutte regnskaber

• Udarbejde forbrugsregnskaber

• Rykkere og rykkerprocedurer

• Debitorer

• Kreditorer

• Finans

• Moms

• Lønkørsel

• Månedsafslutning

• Optimering af processer og arbejdsgange

• Ad-hoc

Din personprofil:

Du er selvstændig og har en fagligt stærk baggrund, og du har evnen til at sætte dig selv i gang, samtidigt med at du er en teamplayer. Du besidder struktur, og har rigtig god ordenssans, samtidigt med at du er serviceminded og kundefokuseret. Du engagerer dig i dit arbejde, og evner at levere dine opgaver korrekt og til tiden. Du tager ansvar for dine opgaver, er kvalitetsfokuseret og leverer dagligt en engageret og dedikeret indsats. Du motiveres af at arbejde alsidigt med flere kunder og ansvarsområder, i et team af kompetente kolleger.

IT-kompetencer

Du har gerne erfaring med E-conomic eller lign. regnskabsprogrammer Erfaren bruger af Office pakken Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Unik Bolig 4, men dog ikke en betingelse.

Erfaring & uddannelse

Du er regnskabsuddannet, og har sikkert flere års erfaring fra en lignende stilling, men du kan også have en baggrund fra et revisions- eller regnskabskontor.

Ansøgningsproces

Vi glæder os til at modtage et fyldestgørende CV samt en motiveret ansøgning fra dig. Human Factor ApS garanterer fuld diskretion og vi indhenter ikke referencer uden dit vidende herom. Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview, så skynd dig at sende din ansøgning. Din ansøgning samt fyldestgørende CV, sendes til: job@human-factor.dk- skriv “UE-22-1” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Indehaver

Anne-Mette Jensen-Dahm på tlf. 2076 2093, eller Rekrutteringspartner John Pagaard på tlf. 2090 4970. Læg evt. besked på tlf. svareren, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.

Kort om Ullerup Ejendomsadministration:

Ullerup Ejendomsadministration er en hurtigt voksende ejendomsadministrationsvirksomhed med adresse i Fredericia, som ejes af Anne-Mette Kjerside Jensen-Dahm. Virksomheden administrerer en ejendomsportefølje på ca. 2.700 lejemål hvoraf de fleste er beliggende i Midtjylland. Ullerup Ejendomsadministration er i øvrigt medlem af Ejendomsforeningen Danmark. Udover ejendomsadministration tilbyder virksomheden også bogføringsopgaver for mindre og mellemstore virksomheder. Læs mere om virksomheden på www.ullerup.nu